Har du nogensinde siddet i en boligforenings festsal en torsdag aften med en blok foran dig, en tusch i hånden og hjertet oppe i halsen, mens nogen råbte “48” fra scenen? Så kender du bankoaftenen. Den har eksisteret i danske boligforeninger i generationer, og den er ikke på vej nogen steder. Den har bare fået en ny form.
Banko i boligforeninger startede som et middel til at samle beboerne. Ikke for spillets skyld, men for samværets. Det var den ene aften om måneden, hvor pensionisten fra stuen th. og børnefamilien fra anden sal endelig talte sammen om andet end vasketider og parkeringspladser. Bestyrelsen stillede kaffe og kage frem, nogen havde lånt et bankoapparat fra den lokale idrætsforening, og så kørte det. Præmierne var beskedne. En kurv med kolonialvarer. Et gavekort til den lokale slagter. Måske en flaske vin, hvis budgettet rakte. Det handlede aldrig om gevinsten, og alle vidste det godt.
Men noget skete undervejs. Boligforeningerne ændrede sig. Beboersammensætningen blev mere blandet, med flere singler, studerende og folk med skæve arbejdstider der ikke passede ind i den faste torsdagsaften. Og pludselig var det svært at fylde festsalen, fordi halvdelen af opgangen var til aftenyoga, og den anden halvdel havde børn der skulle i seng klokken halv otte. Den tredje halvdel, de unge lejere, vidste slet ikke at bankoaftenen eksisterede, fordi de aldrig læste opslaget på opslagstavlen i opgangen. Bankoaftenen døde ikke, men den blev tyndere. Færre deltagere, samme bestyrelse der stod for det hele, og en stigende følelse af at traditionen levede på lånt tid.
Så kom onlineversionen.
Det er egentlig lidt ironisk, for banko er jo et af de mest analoge spil der findes. En blok, en tusch, et nummer. Mere simpelt bliver det ikke. Men overgangen til digitale platforme har givet spillet nyt liv, også i boligforeningssammenhæng. Flere foreninger tilbyder nu hybridaftener, hvor man kan sidde i festsalen sammen med de andre eller deltage hjemmefra via en tablet eller telefon, alt efter hvad der passer bedst den aften. Og det viser sig at mange af dem, der aldrig dukkede op fysisk, faktisk gerne vil være med, hvis de kan gøre det fra sofaen i deres egne omgivelser. Hos Bingoplay finder man en gennemgang af de regler, som de fleste kender fra barndommen, men som det kan være rart at genopfriske, når spillet rykker over i et digitalt format. For reglerne er nemlig de samme, uanset om pladen er trykt på papir eller vises på en skærm.
Det interessante er den sociale dynamik, der opstår i de to formater. En fysisk bankoaften har en helt egen energi, som er svær at kopiere digitalt. Der er støj fra stolen der skraber mod gulvet, der er grin, nogen der bander over at mangle ét tal til en fuld plade, og børn der løber rundt mellem bordene med kage i hænderne. Den energi er ægte, og den forsvinder ikke bare fordi der også findes en onlineversion.
Men online vinder man noget andet, som den fysiske aften ikke kan tilbyde. Folk der er generte i store forsamlinger, deltager pludselig aktivt bag deres skærm. Beboere med handicap, der ikke kan komme ned i festsalen, er med for første gang i årevis og kan endelig deltage i fællesskabet på lige vilkår. Og familier med små børn kan spille med efter putningen, uden at skulle skaffe babysitter eller bekymre sig om at ungen vågner af støjen fra festsalen to etager nede.
Det handler altså om tilgængelighed, og det er et ord der sjældent falder i sammenhæng med banko, men som passer overraskende godt. En undersøgelse fra DR viser at onlinespil generelt er steget markant i popularitet blandt danskere i alle aldersgrupper, og det gælder altså også de klassiske selskabsspil som banko, der traditionelt er blevet betragtet som noget for den ældre generation (kilde: DR Nyheder).
Nå men, pointen er ikke at det digitale er bedre end det fysiske. Pointen er at det udvider kredsen af deltagere. Og for boligforeninger, der kæmper med faldende fremmøde til sociale arrangementer, er det et værktøj der faktisk virker i praksis. Nogle foreninger kører ren onlinebanko via en fælles platform, andre holder fast i den fysiske aften i festsalen og tilføjer en digital mulighed for dem, der ikke kan møde op den pågældende aften. Begge modeller fungerer. Det afgørende er at spillet stadig samler folk, uanset formatet.
Der er også et praktisk aspekt, som bestyrelserne sætter pris på. Fysisk banko kræver lokale, bankoapparat, præmier, frivillige til at styre det hele, og nogen der gider rydde op bagefter. Det er ikke altid let at stable det på benene, specielt i foreninger hvor de samme tre mennesker melder sig til alt. Digitalt banko kræver et link og en aftalt tid. For bestyrelser der i forvejen har svært ved at finde frivillige til alt fra generalforsamling til havedag og trappevask, er den reduktion i logistik ikke uvæsentlig. Det fjerner en barriere, og det er jo ofte barriererne, ikke lysten, der afgør om noget bliver til noget.
Og så er der den generationsmæssige bro, som hybridmodellen bygger. Ældre beboere der har spillet banko i foreningen i 30 år, sidder i festsalen som de altid har gjort. Deres børnebørn, der bor i en lejlighed tre opgange væk, spiller med på telefonen. Pludselig har de noget at tale om næste gang de mødes ved postkasserne. Det er jo præcis den slags kontakt, boligforeninger blev skabt til at skabe.
Traditionen lever. Den ser bare anderledes ud end for tyve år siden. Og måske er det præcis det, der skal til for at den overlever endnu en generation af beboere. For banko i boligforeningen handler stadig om det samme som det altid har gjort: at kende sine naboer bare en lille smule bedre end i går. Det behøver hverken en festsal eller en tusch for at lykkes.