Er du ved at forberede renovering af din bolig? En renovering kan hurtigt blive et stort og tidskrævende projekt, og derfor er det afgørende at du har styr på forberedelsen til renoveringen af din bolig. I denne artikel får du vores bud på, hvad du skal have styr på til renovering af din bolig.
Få overblik over økonomien inden start
Inden du går i gang med dit renoveringsprojekt, er det vigtigt at du har overblik over økonomien.
Når du skal have overblik over økonomien i forbindelse med dit byggeprojekt, er det vigtigt at lægge et budget. I budgettet skal du have et overblik over alle udgifter i forbindelse med renoveringen.
For at kunne lægge et realistisk budget, er det vigtigt at du har en plan for byggeprojektet, så du fx har en idé om, hvor lang tid håndværkere og andre arbejdere skal bruge på projektet.
Det er dog svært at vide præcist hvor meget det vil komme til at koste. Derfor er det en god idé at lægge nogle ekstra penge til budgettet. Der vil altid være et eller andet, som ikke er regnet med i budgettet fra starten, og derfor er det afgørende, at du har lidt ekstra penge at gøre med.
Når du har en idé om hvor meget renoveringen kommer til at koste, er det tid til at kigge på finansiering af boligen. Det kan være du skal ud og tage et lån, for at få råd til alle aspekter af renoveringen. I det tilfælde er det en god idé at lave et ejerpantebrev i din bolig. Ejerpantebrevet kan du bruge til at stille sikkerhed for lånet hos et realkreditinstitut og på den måde få en lavere rente end ellers.
Er der styr på byggetilladelse og forsikring?
Når du skal i gang med en renovering, er det vigtigt at kigge på byggetilladelse og forsikring.
Det er sjældent at du skal bruge byggetilladelse til at lave en renovering, da en byggetilladelse typisk er nødvendig, hvis du øger antallet af kvadratmeter i boligen. Men det er altid vigtigt at undersøge om byggetilladelse er nødvendig til din renovering.
I forhold til forsikring er det vigtigt at undersøge om din husforsikring skal ændres, når du ændrer på boligen. Det er altid en god idé at kontakte dit forsikringsselskab og fortælle om renoveringen, så du kan få af vide om det har betydning for din forsikring.
Kan du blive boende under renoveringen?
Inden du tager startskuddet til din renovering, er det vigtigt at overveje, om du kan blive boende i huset under renoveringen. En renovering kan godt give byggerod i hele boligen, og det kan i høj grad forstyrre hverdagen.
Det er derfor vigtigt at tænke over, hvor meget din renovering vil påvirke dagligdagen, hvis du bliver boende. Hvis du fx lige pludselig står uden bad og toilet, kan det hurtigt påvirke hverdagen på en negativ måde og gøre det svært at få hverdagen til at hænge sammen i en familie.
Hvis I fx er vant til at samles i jeres hjørnesofa om aftenen til familiehygge, kan det hurtigt blive ødelagt af byggerod og andet, og derfor er det en god idé at overveje om I skal bo et andet sted, hvor I har mulighed for at få hverdagen til at hænge bedre sammen.
Det kan også være I har mulighed for at blive boende. Det kan fx være hvis I har et stort hus og renoveringen dermed kan deles op, så det ikke påvirker hele boligen på en gang.