Stuen er et af de vigtigste rum i huset. Her opholder man sig i mange timer, og det er ofte her man har nogle af de hyggeligste stunder indendørs. Derfor er stuen også et rum som potentielle købere lægger mærke til. Trænger stuen i dit hus derfor til at blive gjort endnu mere indbydende, kan du nemt give stuen en make-over.
1. En frisk omgang maling
Frisk maling på væggene gør rummet lyst og lækkert, og er med til at give rummet ny energi. Er du mere modig, kan du også vælge at male én af væggene i en anden farve end de andre vægge. Det giver rummet et nyt og frisk udtryk. Vælger du f.eks. en varm farve, er det med til at skabe en hyggelig stemning i stuen.
2. Forny dine gamle møbler
Måske har du en stol, et bord eller et tredje møbel som godt kunne trænge til nyt liv? Man kan nemt forny de møbler, man har i forvejen. Du kan f.eks. vælge at male stuebordet i en ny frisk farve, som giver møblet et personligt præg. Eller du kan give din stol en fornyelse med en ompolstring af stol. Det skaber fornyelse i rummet, og det er en fornyelse, som du også kan tage med dig videre til dit nye hjem.
3. Skab hygge
Det er let at skabe hygge i stuen. Det er altid en god idé at rydde op i stuen, og samtidig give stuen en ordentlig rengøring. Mangler du plads, kan du i mange boligforretninger købe fine bokse og æsker til dine småting. Det gør stuen lækker og hyggelig, og det er også med til at give de potentielle købere et godt indtryk af huset, at det er ryddeligt og rent.
Lysestager, plaider og fine vaser med friske blomster er også alt sammen med til at give stuen en rigtig hyggelig og god stemning.