Din guide til boligkøb

Der løber mange ting gennem tankerne, når man står overfor boligkøb. Købet af en bolig er som oftest en permanent beslutning, hvorfor det er vigtigt at indtænke både nutidige, men også fremtidige behov. Vi bringer her gode råd i forbindelse med købet af din nye bolig.

Købet af din nye bolig

Boligen skal højst sandsynligt danne rammerne for et hjem de næste mange år, hvorfor man skal tænke over, hvorvidt familieforøgelse kommer på banen. Hvis man ønsker at udvide familien, kræver det ekstra værelser i boligen, som kan danne rammerne for fremtidige børns værelser.
Ydermere skal man tænke over området, man køber boligen i. Det er for eksempel nemmere at sælge en bolig i storbyen end en bolig i provinsen; det ses statistisk at boliger i provinsen har længere liggetid.

Hvordan sikrer man sig selv i forbindelse med boligkøb?

Når man tager til fremvisning på en bolig, er det vigtigt at tænke på, at ejendomsmægleren er sælgers repræsentant. En ejendomsmægler er god til at sælge og deraf tale boligen op, netop til sælgers fordel. Det kan derfor være en fordel at sørge for objektiv vurdering, når det handler om boligkøb. Det kan man blandt andet sørge for, ved at kontakte Hviid Advokater, som kan sætte en boligadvokat på sagen. På denne måde er der en, der sørger for at varetage egne interesser, mens ejendomsmægleren varetager sælgers interesser.

Kan du se dig selv i boligen?

Det kan være svært at se sig selv i en ny bolig, når man er ude at kigge på en række potentielle muligheder for nyt hjem. Det er en god idé at forestille sig, hvordan man vil indrette boligen, for at tænke sig til, om ens ønsker kan opfyldes i netop denne bolig. Ydermere skal man prøve at forestille sig sin hverdag i boligen; kan man se sig selv sidde i hjørnets lænestol med Teknisk Magasin i hånden? Kan man se sig selv lave mad i køkkenet og spise i stuen?

Forandring fryder

Forandring er som oftest svær, og en ny bolig kan begrænse på nogle måder i forhold til, hvad man er vant til – og åbne for andre muligheder. Det er vigtigt, at man får tænkt grundigt over, om denne forandring en given bolig tilfører blot kræver tilvænning – eller om det i stedet vil komme til at lægge grundlag for irritationsmomenter.
Det kan eventuelt være, at badet er småt – vil man vænne sig til dette, eller vil det i stedet være en hæmsko? Man bør tale grundigt med familien om, hvordan en mulig bolig vil indvirke hverdagens gang – og ydermere hvordan den nye bolig vil passe til fremtidige behov.

Der kommer mange overvejelser på spil, når der skal investeres i en ny bolig – og det er forståeligt, da det er en permanent beslutning. Vores råd er at sørge for at have en til at varetage egne interesser, når man ser på boliger – og have in mente, at ejendomsmægleren er sælgers repræsentant. Derudover skal man indtænke hele familiens behov og ikke kun egne; det gælder både nutidige og fremtidige behov. Ydermere skal man kunne forstille sig en hverdag i hjemmet, hvilket kan blive en stor forandring.

Skriv en kommentar