Er du i tvivl om, hvad du skal efter 9. klasse?

Det er ikke så underligt, hvis du er i tvivl om, hvad du vil efter 9. klasse. I dag er der nemlig rigtig mange muligheder, så det kan være svært at finde rundt i. Her kan du derfor få et bedre overblik over, hvad du har af muligheder, når du går ud af 9. klasse.

Tag direkte på gymnasiet

Når du er færdig med folkeskolen, kan du vælge at tage direkte på gymnasiet. Det skal du gøre, hvis ikke du har noget imod at læse lektier og lave afleveringer. Du behøver ikke at elske lektier for at tage på gymnasiet, men du skal være opmærksom på, at der bliver lidt at lave. Når du tager på gymnasiet, bliver du samtidig en del af et større fællesskab, og du får mulighed for at skabe nogle helt unikke venskaber på de tre år, som det tager.

Tag et år på efterskole

Hvis ikke du føler dig klar til en ungdomsuddannelse endnu, eller du gerne bare vil have en rigtig fed oplevelse, skal du tage et år på efterskole. Når du tager på efterskole, får du lidt ekstra tid til at suge noget faglig viden til dig, så du kan blive helt parat til din ungdomsuddannelse. Men udover det får du et helt år til at dyrke dine interesser og lære nye mennesker at kende. De fleste efterskole koncentrerer sig om en bestemt hobby såsom f.eks. idræt, så du får rig mulighed for at dyrke din hobby. Hvis du interesserer dig for sport og idræt, kan du f.eks. tjekke vgie ud.

Tag en erhvervsuddannelse

Du kan også vælge en erhvervsuddannelse. Det er for dig, der gerne vil i gang med en ungdomsuddannelse, men som samtidig ikke er den største læsehest eller fan af afleveringer. På en erhvervsuddannelse kombinerer man nemlig praktisk arbejde med almindelig undervisning.